Jeg har altid, tror jeg, været nysgerrig på: Hvad er det der sker, når vi går over i andre bevidsthedstilstande? Hvad er det, der ligger under vores normale bevidsthedstærskel?
Efterhånden som jeg har fået terapeutisk erfaring, kan jeg se, at man kan nå et vist stykke med samtale, men rigtig meget af det, der styrer menneskers reaktioner, ligger under den normale bevidsthed....nede i følelserne, nede i kroppen eller begge dele.
Hvor er muligheden med hypnose eller trance?
Jeg tror, mennesket har flere forskellige bevidsthedstilstande, og disse kan optræde sideløbende, men du fokuserer forskelligt, alt efter den tilstand du er i. Jeg ser hypnosen som en fokuseret opmærksomhed, der kan bevirke, at du har muligheden for at kigge indad. Du vil ikke være så optaget af den ydre verden, men trække fokus ind i dig selv, et fokus på det, der foregår i dit eget indre, en tættere kontakt til følelser og kropslige fornemmelser.
Hypnose er en tilstand, vi kender fra så mange andre former for fordybelse....det handler om den afslappede døsighed, (THETA-tilstanden) hvor den udadvendte og aktive opmærksomhed, afløses af en indadvendt opmærksomhed, hvor tankerne vandrer, og mentale forestillinger af mere billedlig karakter opstår. Denne bevidsthedstilstand er biologisk indbygget i os, og kan bl.a. ses ved indsovning og opvågning. Det menes at være en optimal bevidsthedstilstand for tænkning, ny indsigt og problemløsning, hvor THETA-tilstanden får de to hjernehalvdele til at fungere allermest effektivt sammen.
Som privatpraktiserende psykolog går jeg generelt ind for korttidsbehandling. Med de hypnotiske teknikker kommer man hurtigt ind til dét, det drejer sig om, og man kan hurtigt give klienten en fornemmelse af, at der sker ændring.
Med afsæt i Daniel Sterns teori om selvets udvikling, kan man tænke, at et tidligere niveau i selvudviklingen ikke forsvinder, fordi et højere niveau er indtrådt, men at alle niveauer bevares og løber parallelt hele livet igennem. Det må indebære, at forstyrrelser på et tidligere niveau kan repareres på et andet niveau i selvets udvikling. Det er en opfattelse, der lægger vægt på menneskets ressourcer og iboende reparative evner.
Mange klienter har på ét eller andet tidspunkt oplevet noget, som har været overvældende eller traumatisk. Via hypnosen kan der være mulighed for at få arbejdet med dén del, der har været udsat for traumet, og give klienten fornemmelsen af at kunne tage den del til sig.....denne yngre del...og få den integreret igen, det giver ofte stor lindring og har stor effekt.
Jeg ser hypnosen som en intuitiv metode, der bygger på en tro på klientens evne til at "finde sin egen vej hjem" og en ydmyghed hos terapeuten desangående.
I vores kultur, er vi rigtig meget i vores hoveder og rigtig meget i vores ord. Det er ofte forsømt at arbejde med de kropslige dimensioner i terapi. Hypnose er også en måde at arbejde med kropstilstande på, men uden berøring, en måde at gå ind og få klienten til at visualisere og mærke, hvordan det opleves på et kropsligt plan.
Hvis klienten skal nå dén del, der bærer problemet i sig, så er den ofte ikke tilgængelig gennem intellektet, tænker jeg. Du kan måske ikke nå den, ad den vej. Du er nødt til at skulle ned og møde problemet på det bevidsthedsniveau, hvor det ligger..følelsesmæssigt eller kropsligt.
Det en klient har oplevet under et traume er blevet indprentet og vil trigge klienten igen senere. Traumer er ikke sproglige....klienten har ikke altid ord for dét, de har været udsat for, men oplevelsen sidder i kroppen og i følelserne. Det kan være en stor lettelse for disse klienter, at de ikke behøver at verbalisere, men at man kan gå ind og arbejde på et andet niveau.